Preben er født i 1955 og lærte tidligt – som bager – at slå et stort brød op. Hos ISS fik han efterfølgende en teknisk og driftmæssig uddannelse, og dermed stor indsigt i rengørings- og servicebranchen. Karrieren fortsatte som konsulent for Skandinavisk Henkel inden han i 1988 etablerede virksomheden Unique som specialiserede sig i salg af rengøringsartikler. Virksomheden solgte han i 2006 til den islandske RV-koncern, og fortsatte med at videreudvikle SP Rengøring, som blev etableret i 1998.
Preben hører til blandt branchens mere innovative personligheder, og indførte eksempelvis microfiber klude og mopper på det danske marked samtidig med, at han udviklede en ny rengøringsstation Uniflex, som gør dagen betydelig lettere for rengøringspersonalet. Arbejdet betød, at Preben Paulsen i 1997 modtog branchens erhvervsdiplom.
Privat bor Preben i Nr. Hostrup, hvor den store fritidsinteresse er heste og gastronomi.